Europa/aktier: Tysk flirt gav vinger til flere europæiske banker

Udgivet den 18-03-2019  |  kl. 17:56  |  

Efter længere tids rygter og gisninger blev det søndag bekræftet, at Deutsche Bank og Commerzbank er i dialog om en fusion, og det løftede mandag flere af bankkollegerne rundt om i Europa.

I det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, som i sig selv steg 0,2 pct., var banksektoren den næstmest stigende med en samlet gevinst på 1,1 pct. Med til at hive bankerne op var Deutsche Bank og Commerzbank, som henholdsvis steg 4,6 og 6,8 pct.

- Vi overvejer strategiske muligheder, og vi bekræfter, at vi fører drøftelser med Commerzbank, skriver Deutsche Bank i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

Deutsche Bank understreger, at der ikke er nogen garanti for, at det ender med en aftale. Fra Commerzbank er det også blevet bekræftet, at de to banker er enige om at indlede forhandlinger om en mulig fusion.

Nyheden om et muligt forestående bryllup mellem to af Europas største banker var med til at understøtte europæiske banker som Banco BPM, Unicredit, Société Générale og Caixabank, der steg mellem 2,5 og 4,5 pct.

Alt var dog ikke lutter lagkage for samtlige banker i Europa, da ING Groep, en af Hollandsk allerstørste banker, faldt 1 pct. oven på en negativ melding fra Banca d'Italia, Italiens centralbank.

Ifølge Bloomberg News har ING ikke kunnet leve op til en anti-hvidvaskundersøgelse, og derfor frabeder Banca d'Italia, at ING starter forretning med nye italienske kunder. Den dårlige nyheder kommer, efter at ING tidligere har fået kritik for ikke at gøre nok for at undgå hvidvask.

Tilbage i den positive ende af det europæiske aktiemarked sluttede mineselskaberne Rio Tinto og BHP Group med stigninger på henholdsvis 2,8 og 2,9 pct. Det skete som følge af, at branchekollegaen Vale af en brasiliansk domstol er blevet beordret til at stoppe alle sin aktiviteter i en mine, hvilket kan øge efterspørgslen hos Rio Tinto og BHP Group.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder