Europa/lukning: Commerzbank i top på italiensk køb med Ørsted og Zealand som følgesvende

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 18:00  |  

Tyske Commerzbank tog raketten onsdag på en potentiel sammenlægning med italienske Unicredit. Med i toppen af de europæiske aktier endte også de danske selskaber Zealand Pharma, Ørsted og Vestas.

De danske grønne aktier blev båret frem af nattens tv-debat mellem Demokraternes Kamala Harris og Republikanernes Donald Trump, hvor eksperter gav Harris en fordel i forhold til det kommende præsidentvalg. Og da Demokraterne er for grøn energi, steg de danske aktier, mens Zealand steg 5 pct. på fedmenyt.

Samlet endte det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 uændret, på trods af at amerikanske inflationstal skuffede på månedsbasis målt på kerneinflationen.

- Den samlede inflation var faktisk lav, især på årsbasis, og den er på vej i den rigtige retning og nærmer sig Federal Reserves mål på 2 pct., siger Peter Cardillo, cheføkonom hos Spartan Capital Securities, til Reuters.

Alligevel har handlerne skruet ned for en rentesænkning på 50 basispoint. Inden inflationstallene ventede 29 pct. af markedet en rentesænkning på 50 basispoint på den amerikanske centralbanks rentemøde den 18. september - efter dagens data er det tal skrumpet til 15 pct, viser CME Fedwatch ifølge Reuters.

Commerzbank steg 16,6 pct., på nyheden om at italienske Unicredit har været på opkøb i banken. Senere kom det frem, at den tyske bank er åben for samtaler om en potentiel sammenlægning med Unicredit, skriver Financial Times.

Den italienske storbank har købt sig ind i Commerzbank med en ejerandel på 9 pct. Samtidig har Unicredit meddelt, at det vil søge om tilladelse hos myndighederne til at øge sin ejerandel i Commerzbank til over 9,9 pct.

Dermed kan den italienske storbank muligvis være på vej til at indlede en konsolidering af den europæiske banksektor.

1-0 TIL HARRIS

Nattens duel mellem de amerikanske præsidentkandidater Kamala Harris og Donald Trump endte ifølge flere medier 1-0 til Harris, på trods af at debatten glimrede ved fravær af specifikke planer.

Onsdagens delresultatet gav medvind til de grønne aktier, og Vestas og Ørsted endte i toppen af Stoxx 600 med plusser på 5,5 pct. og 4,1 pct.

I den modsatte ende af aktieindekset endte britiske Rentokil Initial med et fald på 20,1 pct. efter skuffende meldinger om udviklingen på det nordamerikanske marked.

Der var også nyt fra det spanske tøjimperium Inditex, der blandt andet ejer Zara-butikkerne, som onsdag morgen rapporterede om et stærkere salg af sine første efterårs- og vinterkollektioner.

Aktien steg 4,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB