Europa/lukning: Få udsving på sektorniveau - Genmab i bund af indeks
Der var stille og roligt og få og små bevægelser på det europæiske aktiemarked tirsdag. I det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600, der faldt marginalt, var det kun energisektoren der bevægede sig mere end 1 pct.
Stoxx 600-indekset faldt 0,2 pct. til 472,72.
En af vinderne tæt på Stoxx 600-toppen var Carl Zeiss Meditec, der steg 6,2 pct. til 93,26 euro.
Medicoselskabet leverede for regnskabsåret en omsætning - stort set som ventet - men overskuddet per aktie var bedre end ventet. Det blev 3,25 euro mod ventet ifølge Bloomberg News 2,95 euro. Forventningerne til det påbegyndte regnskabsår - 2023/24 - peger på en vækst "mindst på niveau med markedsvæksten". Driftsoverskuddet ventes på niveau med det netop afsluttede regnskabsår, hvor det blev 348 mio. euro mod ventet 359,2 mio. euro.
Det største fald i de brede europæiske indeks tilfaldt danske Genmab med et kursfald 6,6 pct. til 2065 kr.
I den tunge ende lå også det svenske skov- og papirselskab SCA efter at have fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra "køb" hos Danske Bank. Kursmålet for aktien bliver samtidig sænket til 150 svenske kr. fra 175 svenske kr.
Sænkningen skyldes forventninger om et svagt papirmassemarked og manglende bedring på emballagekartonmarkeder, skriver Danske Bank i en analyse.
SCA-aktien faldt 3,4 pct. til 152,20 svenske kr. på børsen i Stockholm.
.\\˙ MarketWire
Tags: Europa❯ Market Close❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›