Europa/lukning: Mærsk i rød hovedrolle - Astrazeneca hjalp med at trække indeks ned

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 17:50  |  

Det var ikke kun på den hjemlige scene i det danske eliteindeks, at A.P. Møller-Mærsk fik den lidet flatterende torsdagstitel: Dagens mest faldende aktie.

Også i det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, endte den danske rederikoncern i bund med et fald på 14,7 pct., efter et regnskab der skuffede med både prognosen og et stop for køb af egne aktier.

Modsat gik det for hollandske Adyen, der laver betalingsløsninger til blandt andet Netflix, efter en bedre end ventet afslutning på 2023. Hollænderne kommer ikke med forventninger til 2024, men analytikerne er nærmest ved at falde over hinanden med lovprisninger og høje forventninger, da andet halvår af 2023 viste en genrejsning af forretningsmodellen.

Adyen steg 21,3 pct.

Samlet holdt Stoxx 600 lige snuden oven vande og endte uændret i forhold til onsdag hjulpet godt på vej af stærke resultater fra forbrugsaktier, herunder Unilever. Sektoren steg 1,8 pct.

Samlet steg 304 aktier i indekset - men det kunne ikke udligne faldene i Astrazeneca og Mærsk.

Unilever, der blandt andet står bag Frisko, Rexona og Zendium, kom med et godkendt regnskab for fjerde kvartal 2023 samt et aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. euro.

- Omkostninger forbundet med inflationen er aftagende, hvilket betyder, at der er mindre at sende videre til forbrugerne, der ellers var begyndt at finde alternativer til Unilevers dyrere produkter, siger Matt Britzman, aktieanalytiker hos Hargreaves Lansdown, til Reuters.

Aktien steg 3,2 pct.

Tobaksgiganten British American Tobacco endte 7,1 pct. højere efter at have overgået forventningerne til helårsresultatet.

Modsat faldt sundhedssektoren under et med 1,8 pct. trukket ned af et fald på 6,4 pct. for Astrazeneca, efter at den britiske medicinalproducent ikke levede op til forventningerne til det kvartalsvise overskud.

At et selskab ikke lever op til det markedets forventninger er ventet. Data fra LSEG viser ifølge Reuters, at indtjeningen i fjerde kvartal forventes at falde med 7,6 pct. for selskaberne i Stoxx 600 i forhold til forrige år.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde
09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne