Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier

Udgivet den 12-03-2025  |  kl. 17:51  |  

Der herskede generelt god stemning på de europæiske børser onsdag oven på bekræftelsen af, at Ukraine har accepteret det amerikanske forslag om en våbenhvile med Rusland i 30 dage.

Det sendte de brede markeder pænt i vejret, mens udsigten til en våbenhvile omvendt tyngede forsvarsaktierne - bortset fra regnskabsaktuelle Rheinmetall, der blev belønnet af investorerne.

Dog udestår en russisk accept fortsat af våbenhvilen, og her har Rusland udbedt sig yderligere informationer fra USA. Det kan dog ikke udelukkes, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer til at have en telefonsamtale med den amerikanske præsident, Donald Trump, lød det onsdag fra det russiske præsidentkontor.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 lukkede med en stigning på 0,8 pct., mens det tyske DAX-indeks gik frem med 1,6 pct. I Frankrig steg CAC 40 0,6 pct., og det britiske FTSE 100 med 0,5 pct.

Forsvarsaktierne var under pres i Europa, men klarede frisag efter stigninger ud på eftermiddagen. Italienske Leonardo, der ellers opjusterede forventningerne tirsdag, faldt med 0,1 pct. Svenske SAAB steg 1,3 pct., og britiske BAE med 0,5 pct. efter at have været nede med omkring 2 pct.

Tyske Rheinmetall fremlagde onsdag et godkendt regnskab for fjerde kvartal. Selskabet venter en vækst i salget på 25-30 pct. oven på rekordåret 2024. Det sendte aktien op med 9 pct.

I bunden af Stoxx 600 endte sportstøjsproducenten Puma, der blev hældt ned ad brættet oven på en dyster prognose for 2025.

Puma venter i 2025 et justeret indtjening på EBIT-niveau i intervallet 520-600 mio. euro. Det er både under sidste års niveau og analytikernes forventninger.

Aktien dykkede hele 19,8 pct.

I modsat ende var der dansk i top, da Zealand Pharma løb fra alt og alle med en stigning på 37,9 pct. efter at have indgået en gigantisk aftale med schweiziske Roche. Roche blev også trukket op og lukkede med et plus på 4,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi