Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 17:50  |  

Det europæiske aktiemarked var i høj grad præget af den igangværende regnskabssæson onsdag, hvor et svensk trekløver bestående af Thule Group, Handelsbanken og Swedbank lå med helt fremme i det brede og ellers let røde Stoxx 600-indeks.

Til gengæld var aktien i Deutsche Bank under pres onsdag efter et regnskab, som ikke faldt i handlernes smag.

Lignende dårligt gik det den franske luksuskoncern L'oreal efter et skuffende salg i Kina. Dermed følger selskabet udviklingen fra giganten LVMH, som i forrige uge kunne præsentere et lignende dårligt regnskab, som sendte hele luksussektoren ned.

Hollandske Heineken noterede et lille plus trods et regnskab med skuffende væksttal for ølvolumenerne.

Samlet gik det brede Stoxx 600-indeks tilbage med 0,3 pct.

I toppen af indekset lå Thule-aktien, der steg med 15,3 pct. til 347,20 svenske kr., efter at selskabet, som gør sig inden for friluftsudstyr, leverede stærkere tal for tredje kvartal end ventet.

STÆRKE REGNSKABER FRA SVENSKE STORBANKER

De svenske storbanker Swedbank og Svenska Handelsbanken (SHB) var også i hopla i dagens handel, efter begge banker onsdag kunne præsentere kvartalsresultater, der lå pænt over forventningerne i markedet.

For Swedbanks vedkommende bugnede bundlinjen med et overskud på 9,38 mia. svenske kr., mens der ifølge Bloomberg News var ventet 7,8 mia. svenske kr. af analytikerne.

Også SHB satte forventningerne til vægs i tredje kvartal, hvor den vigtige post for nettorenteindtægter overraskede positivt og bidrog til et nettooverskud på 7,21 mia. svenske kr. mod ventet 6,52 mia. svenske kr.

Swedbank steg 5 pct. til 218 svenske kr., og SHB-aktien steg 8 pct. til 111,90 svenske kr.

Til gengæld faldt Deutsche Bank onsdag på børsen i Frankfurt med 1,3 pct. til 16,10 euro oven på sit regnskab for tredje kvartal.

Analytikernes anke er ifølge Bloomberg News ikke mindst nedskrivningerne. De udgjorde 494 mio. euro i kvartalet mod ventet 431 mio. euro.

L'OREALS SALG I KINA SKUFFER

Franske L'oreal havde i tredje kvartal en svagere end ventet salgsvækst, da luksusgigantens kinesiske forretning stod over for fortsatte udfordringer som følge af det afmattede kinesiske forbrug.

Det samlede sammenlignelige salg i kvartalet endte på 10,28 mia euro, som er en stigning på 3,4 pct. i forhold til samme periode året før, men et stykke under konsensusestimatet på 5,9 pct.

Aktien faldt 2,6 pct. til 357,65 euro onsdag.

HEINEKEN STEG TRODS SKUFFENDE VÆKST I ØLVOLUMENERNE

Den hollandske bryggerigigant Heineken leverede onsdag morgen svage tal for den organiske vækst i ølvolumenerne i årets tredje kvartal, hvor særligt det europæiske marked skuffede.

Den samlede omsætning endte på 7,68 mia. euro og landede en smule lavere end analytikernes estimat på 7,78 mia. euro.

Ikke desto mindre ser Heinekens topchef, Dolf van den Brink, lovende takter.

- Vores forretning fortsætter samlet set med at leve op til vores planer, på trods af at nogle markeder ser udfordrende trends blandt forbrugere og i industrien, siger topchefen ifølge regnskabet.

Aktien i Heineken steg 1,7 pct. til 67 euro på børsen i Amsterdam.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages