Europa/lukning: Tysk chipudstyrsproducent toppede i rødt Stoxx 600

Udgivet den 05-07-2024  |  kl. 17:46  |  

De europæiske aktiebørser tog en negativ drejning sidst på eftermiddagen fredag, efter at nøgletal fra USA viste tegn på en opblødning på jobmarkedet og sendte renterne ned.

Dagens slutresultat for det brede europæiske Stoxx 600-indeks var et fald på 0,2 pct. efter fald i syv af de 11 undersektorer.

Energi klarede sig dårligst med et fald på 1,2 pct., mens finans fulgte efter med et fald på 0,7 pct.

Faldet i markedsrenterne efter de amerikanske jobtal var derimod med til at løfte ejendomsaktierne, der som sektor steg 0,8 pct.

I indekset toppede tyske Aixtron, som er underleverandør til halvlederindustrien, med en stigning på 18,6 pct. efter meldingen om en noget stærkere ordreindgang i andet kvartal, end analytikerne havde regnet med.

I London var der en behersket reaktion på torsdagens valgresultat og klare sejr til Labour og partiets leder Keir Starmer, der overtager posten som ny britisk premierminister.

Valgresultatet gav dog et pænt løft til de britiske boligbyggere, da Labour i sit valgprogram har lovet at sætte gang i boligbyggeriet ved at reformere landets planlægningssystem.

Boligbyggefirmaerne Persimmon, Vistry Group, Barratt, Taylor Wimpey, Berkeley Group, Bellway og Redrow steg mellem 1,1 og 3,3 pct.

Det ledende britiske FTSE 100-indeks faldt imidlertid 0,6 pct. som følge pres på finans- og energisektorerne, som fylder meget i indekset.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport