Eurozonens økonomiske tillidsindikator skuffer

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 11:09  |  

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen faldt i juni til 95,9 fra 96,1 måneden før.

Økonomerne havde ventet en måling på 96,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Indekset er sammensat af forskellige erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.

Tungest vejer industritilliden, som faldt til minus 10,1. Her var der ventet et indeks på minus 9,6 ifølge Bloomberg News' rundspørge, efter at indekset viste minus 9,9 måneden før.

Tilliden i det næstvigtigste indeks, servicesektoren, faldt til 6,5 i måneden fra 6,8. Her havde økonomerne ventet et lidt større fald til 6,3.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Eurozonen❯