Eurozonens tillidsindikatorer overrasker positivt over en bred kam

Udgivet den 08-01-2024  |  kl. 11:11  |  

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen steg i december til 96,4 fra 94,0 måneden før.

Økonomerne havde ventet en mere begrænset stigning til 94,2 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Indekset er sammensat af forskellige erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.

Tungest vejer industritilliden, som steg til minus 9,2. Her var der ventet et indeks på minus 9,5 ifølge Bloomberg News' rundspørge på linje med niveauet måneden før.

Tilliden i det næstvigtigste indeks, servicesektoren, steg til plus 8,4 i måneden fra plus 5,5. Her havde økonomerne ventet en måling på plus 5,2.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder