EUs nye regler for databeskyttelse snart på plads
Efter flere ugers kontroverser, lobbyarbejde og indgåelse af kompromiser ser det nu ud til, at Europa-Kommissionen er klar til at offentliggøre sit nye udspil til regler for databeskyttelse. Det kommer til at ske senere i dag. I weekenden gav kommissæren med ansvar for området, Viviane Reding, adskillige hentydninger om indholdet i det kommende udkast under en tale i München.
Det skriver ComON.
Det vil under normale omstændigheder blive lovpligtigt for virksomheder at offentliggøre brud på datasikkerheden inden for 24 timer, oplyser Reding. Flere lækkede dokumenter beskriver, at ikke alle identifikationsnumre, lokationsdata eller andre online-data nødvendigvis vil blive betragtet som personoplysninger.
Reding fremhæver dog, at internetvirksomheder, der indsamler og opbevarer data om deres kunder, vil kunne afkræves en forklaring om, hvorfor det er nødvendigt at have sådanne oplysninger i deres databaser, og at det vil være lovpligtigt at indhente udtrykkeligt samtykkefra brugeren.