Fødevareøkonom venter stabile kornpriser trods skrottet aftale

Udgivet den 17-07-2023  |  kl. 15:46  |  

Det får næppe stor betydning for kornpriserne globalt set, at Rusland ikke vil forlænge kornaftalen med Ukraine.

Det vurderer seniorrådgiver og fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

- Det vil på kort sigt give et mindre udbud af korn på verdensmarkedet og dermed en vis form for prisstigning.

- Men jeg tror ikke på, at vi ser en ny fødevarekrise. Vi står et langt bedre sted end for et år siden, siger han.

Aftalen om eksport af korn via Sortehavet blev indgået sidste sommer efter mægling fra FN og Tyrkiet.

Siden er aftalen blevet forlænget flere gange for at sikre, at skibe med korn ikke bliver ramt af krigshandlinger.

Mandag lyder det dog fra den russiske regering, at man ikke vil forlænge aftalen, der står til at udløbe dags dato.

Ukraine og Rusland er verdens største kornproducenter, så eksporten af korn fra de to lande påvirker det samlede udbud af korn.

Men situationen er ifølge seniorrådgiveren ikke længere kritisk på samme måde, som den var sidste år.

Flere lande har haft en god kornhøst, og samlet set er der mere korn på de globale lagre sammenlignet med sidste år.

Desuden er forsyningskæderne ikke længere påvirket af coronalukkede havne, sådan som det var tilfældet flere steder i 2022.

- Kornpriserne er ofte afhængige af energipriserne, og de har været faldende. Også fragtraterne er lave. Det trækker også i retning af, at vi højst vil opleve et kortvarigt "prisskvulp", siger Henning Otte Hansen.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tror dog stadig på, at Rusland vil være interesseret i at fortsætte kornaftalen.

Erdogan har ifølge Reuters udtrykt håb om en forlængelse af aftalen, når Tyrkiets udenrigsminister senere mandag møder den russiske udenrigsminister.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag