Facebook: Snap hjælper myndighederne i kampen mod Lord Voldemort

Udgivet den 23-09-2019  |  kl. 18:50  |  

Amerikanske Snap, som ejer Snapchat, hjælper de amerikanske konkurrencemyndigheder i deres undersøgelse af Facebooks konkurrenceageren.

Det skriver The Wall Street Journal mandag med henvisning til unavngivne kilder.

Det er efterforskere fra Federal Trade Commission (FTC), der i Silicon Valley møder opbakning til deres arbejde fra en række mindre Facebook-konkurrenter og hører om brug af "hardball" metoder for at knuse konkurrencen.

Og Snap er et af de mere opsigtsvækkende navne.

Ligeså opsigtsvækkende er det, at koncernens juridiske afdeling ifølge avisen gennem årene har indsamlet et dossier med navnet "Project Voledmort" med eksempler på Facebooks hårdhændede ageren over for den mindre konkurrent.

"Lord Voldemort" er hovedskurken i Harry Potter-fortællingerne.

Papirerne i "Project Voldemort" beskriver Facebooks påståede forsøg på at underminere Snaps forretning ved blandt andet at opfordre populære "snapchattere", såkaldte influencere, fra at referere til deres Snapchat-konto på Facebooks platform Instagram - og tilmed true dem med at miste deres status som "verified" på Instagram.

Unavngivne kilder fortæller også til The Wall Street Journal, at Snap har mistænkt Instagram for at forhindre indhold fra Snapchat i at "trende" på Facebooks billedplatform.

HAR TALT MED DUSINVIS

FTC og Facebook indgik i sommer et forlig, som betød, at Facebook betalte 5 mia. dollar i erstatning i forbindelse med datalækket i skandalen omkring Cambridge Analytica, men FTC meldte samtidig ud, at det ville undersøge Facebooks forretning i en bredere forstand.

Siden da har FTC ifølge avisens oplysninger talt med "dusinvis" af teknologidirektører og app-udviklere, herunder med chefer fra iværksættervirksomheder, der har måttet lukke ned, efter Facebook skar for adgangen til det sociale medies platform.

FTC har desuden ført samtaler med grundlæggere af virksomheder, som Facebook senere har købt og overtaget. I den forbindelse undersøges det, om opkøbene var med henblik på at hindre fremtidige konkurrenter i at vokse frem, og der peges på, at Facebook nogle gange har kopieret funktioner fra virksomheder, som har afvist at blive opkøbt.

Blandt andet skal Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg både over for Snaps topchef, Evan Spiegel, og grundlæggeren af Foursquare, Dennis Crowley, have opstillet to alternativer - accepter den foreslåede købspris eller se Facebook kopiere vigtige funktioner. I begge tilfælde udspillede det sidste scenario sig.

Myndighederne skal ifølge oplysningerne også fokusere på Onavo, en israelsk app, der analyserede brugernes mobilforbrug. Facebook købte appen, som tilbød en gratis service med at beskytte brugernes data, i 2013, hvorefter trafikken på Onavos servere blev sendt over på Facebooks.

Herefter kunne Facebook følge med i trafikken og analysere, hvordan brugerne anvendte deres mobiltelefoner, og den viden blev ofte brugt i interne markedsanalyser hos Facebook, skriver The Wall Street Journal, ligesom den viden støttede koncernen i opkøbet af Whatsapp for 22 mia. dollar i 2014.

Onavo, der blev lukket ned tidligere i år, betød også, at Facebook på et tidspunkt kunne følge med i antallet af beskeder, brugere af Snapchat sendte.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages