Fald i udbuddet fører til lavt januarsalg af projektlejligheder

Udgivet den 24-02-2022  |  kl. 06:00  |  
Nybyggeri. Foto: Boligsiden.dk

Foto: Boligsiden.dk

Der er solgt godt 100 projektlejligheder i januar måned, og det er 43 procent lavere end i januar sidste år, hvor salget gik rigtig stærkt. Men det er ikke bare lavere end den vilde januar sidste år. Det er også lavere end i januar 2016, 2017, 2018 og 2020.

"Det er svært at bruge 2021 som rettesnor for boligsalget i 2022, fordi sidste år var så ekstraordinær. Men når projektsalget også er lavere end i årene før corona, fortæller det os, at faldets størrelse ikke blot afspejler forskellen på 2021 og 2022, men også har rod i noget andet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

En af de rødder er det meget lave udbud. For de mange handler har fået udbuddet af projektboliger til at falde drastisk, så der er nu er cirka 1.200 på markedet. Det er tæt på en halvering fra starten af 2020 til nu.

"Der er meget få projektsalg at vælge imellem i forhold til tidligere, og det skyldes jo til dels markedets succes. Der har været stor efterspørgsel på nybyggede boliger, og det gør, at der er tyndet så meget ud på udbudslisterne, at nogle købere ganske enkelt ikke kan finde det, de leder efter," siger Birgit Daetz og forklarer, at nedgangen i salget af nybyggerier allerede var i gang før corona:

"Projektsalget toppede i 2017 og faldt de følgende år, inden corona kom og satte skub i det igen. Men ikke engang 2021 har kunnet matche 2017, og det handler nok om, at projektsalgsmarkedet trods alt er så lille, at det påvirkes meget af, hvilke projekter der står færdige hvornår. For eksempel trak Ørestad, Nordhavn og Carlsberg Byen i København salgstallene op i nogle år. Der er stadig muligheder i Nordhavn, og der er mange lejligheder til salg i et projekt på Christianshavn, men udbuddet er mere spredt nu end tidligere."

Fald særligt stort i København

Netop hovedstaden er da også traditionelt det største projektsalgsmarked i Danmark. Men i januar blev der blot handlet 20 projektlejligheder i København mod cirka 100 i samme måned sidste år. I samme periode er udbuddet mere end halveret.

"I fire af de seneste fem måneder er der handlet flere nybyggede lejligheder i Aarhus end i København. Det peger direkte tilbage på det lave udbud, der er et resultat af sidste års høje handelsaktivitet og afslutningen af projekterne i førnævnte områder. Der er bare ikke kommet nye projekter på markedet i samme omfang som tidligere. Det påvirker åbenlyst de københavnske salgstal," siger Birgit Daetz.

Der er godt 100 projektlejligheder til salg i København. Se dem alle.

Salg i nybyggede lejligheder januar:

År Salg
2022 104
2021 182
2020 129
2019 69
2018 137
2017 240
2016 161
2015 75

(Tabellen viser udviklingen i projektsalget af ejerlejligheder i januar måned i perioden 2015-2022. Kilde: Boligsiden)

The post Fald i udbuddet fører til lavt januarsalg af projektlejligheder first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP
10:13 Boozt får købsanbefaling hos europæisk børshus efter regnskab
09:31 Philips-aktier banker op efter amerikansk milliardforlig om søvnapnømaskiner