Fed-chef: Vi holder øje med risici der kan ændre vores forventninger

Udgivet den 19-11-2019  |  kl. 17:28  |  

Federal Reserves chef for afdelingen i New York, John C. Williams, holder løbende øje med potentielle risici, som kan true USA's økonomiske fremtidsudsigter.

Det siger han tirsdag i en tale i Washington ifølge Bloomberg News.

- Givet hvor økonomien er, og fremtidsudsigterne med fortsat moderat vækst, et stærkt arbejdsmarked og inflation, som bevæger sig med 2 pct., ser det nuværende pengepolitiske udgangspunkt passende ud til at understøtte det, siger John C. Williams ifølge mediet.

Han siger desuden til de fremmødte journalister i Washington, at han "helt sikkert" holder mere øje med de potentielle risici, som kan påvirke fremtiden, i takt med at inflationen er under det ønskede, og at flere nedjusteringer i de globale fremtidsudsigter fortsætter.

Direkte adspurgt om, hvad der vil give anledning til en væsentlig ændring i Federal Reserves forventninger, siger han:

- Man skal være sikker på, at vi ikke overreagerer på individuelle data punkter og virkelig tænker over, hvor økonomien er over det næste år eller to.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder