Fed-direktør: Rentekurven nu en positiv faktor for 2020

Udgivet den 14-11-2019  |  kl. 19:55  |  

Chefen for den amerikanske i St. Louis, James Bullard, vurderer, at rentekurven, som tidligere i år var i negativt territorium, nu er stejlet så meget, at den faktisk er en positiv faktor for økonomien i 2020.

- Nøglemålinger af den amerikanske rentekurve er nu vendt tilbage til mere normale tilstande, med positiv hældning, og formentlig en positiv faktor for 2020, sagde James Bullard torsdag i en tale i Louisville, ifølge Bloomberg News.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, ligger torsdag i 22 basispoint, men var i august i minus 5 point, efter et fald fra nytår fra 19 point.

Fed-direktøren tror samtidig, at de tiltag centralbanken i 2019 har gjort, med tre rentesænkninger siden juli, også vil hjælpe med at skubbe væksten og inflationen opad.

- FOMC's justeringer mod en lavere rente på grund af usikkerhederne omkring handelspolitikken kan hjælpe med at skabe en noget hurtigere vækst i 2020, end der ellers var kommet, lød det fra Bullard.

"FOMC" står for "Federal open Market Committee", som er bankens renteudvalg.

Bullard vurderer også, at nedsættelserne i 2019 vil hjælpe med at centrere inflationen nær bankens mål på 2 pct. om året

- Bundlinjen er, at USA's pengepolitik er betydelig mere lempelig i dag, end den var i slutningen af sidste år.

James Bullard stemte i september i mod Federal Reserves beslutning om at sænke renten med 0,25 pct.point. På det tidspunkt ønskede han nemlig en dobbelt så stor nedsættelse.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: SAP og DNB lyste op i rentetynget marked
17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde