Fed-medlem: Dårlig timing af Bernanke
Chefen for Federal Reserve Bank i St. Louis, James Bullard, er uenig i flere af de centrale beslutninger, som FOMC med centralbankchef Ben Bernanke i spidsen annoncerede forleden.
Bullard giver på St. Louis Feds hjemmeside fredag udtryk for, at komiteen burde have signaleret sin villighed til at beskytte sit inflationsmål på 2 pct., i lyset af den senere tids lavere inflationstal.
- For at bevare troværdighed mener Fed-direktør Bullard, at komiteen skal forsvare sit inflationsmål, når inflationen er under målet, såvel som når den er over målet, fremgår det af bankens hjemmeside.
I øjeblikket er kerneinflationen tæt på 1 pct.
Samtidig tilføjes det, at præsident Bullard mener, at komiteens beslutning om at autorisere Bernanke til at fastlægge en mere detaljeret plan for at reducere omfanget af aktivopkøb var "uhensigtsmæssigt timet".
Bullard vurderer, at det ville havet været bedre at afvente stærkere tegn på, at økonomien var i bedring, og at inflationen var på vej til at returnere mod målet, før en sådan annoncering var blevet foretaget.
/ritzau/FINANS
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›