Fedex skuffer i andet kvartal og nedjusterer - aktien dratter

Udgivet den 17-12-2019  |  kl. 22:20  |  

Den amerikanske pakkegigant Fedex har tirsdag aften skuffet investorerne med et svagt regnskab for andet kvartal og en nedjustering af helårsprognosen.

Aktien falder med så meget som 5 pct. i eftermarkedet.

Fedex regner nu med en justeret indtjening per aktie for hele regnskabsåret 2019/20 i intervallet mellem 10,25 og 11,50 dollar mod tidligere mellem 11,00 og 13,00 dollar. Den nye prognose er samtidig under forventningerne på Wall Street på 12,05 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News.

- Vores reviderede guidance afspejler lavere end ventet omsætning i hvert af vore transportsegmenter og højere end ventede omkostninger drevet af et fortsat skift i mikset mod husstandsleveringsservice, udtaler finansdirektør Alan B. Graf i regnskabet.

Graf oplyser derfor, at koncernen vil gennemfører reduktioner i sit netværk for flytransport for "bedre at matche kapaciteten" med efterspørgslen.

- Ydermere begrænser vi ansættelser og forfølger muligheder for at optimere vore netværk, inklusiv investeringer i teknologi med det formål at forbedre vores produktivitet og sænke vore omkostninger.

Selskabet kom samtidig gennem sit andet kvartal med et justeret overskud per aktie på 2,51 dollar, mens omsætningen landede på 17,30 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 2,78 dollar og en omsætning på 17,66 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina