Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu

Udgivet den 25-06-2024  |  kl. 13:35  |  

Michelle Bowman, som er styrerådsmedlem i Federal Reserve, den amerikanske centralbank, ser fortsat en række opadgående risici for inflationsudsigterne og på den baggrund ser hun fortsat et behov for at holde renterne forhøjede i nogen tid.

- Vi er stadig ikke på det punkt, hvor det er passende at sænke renten, siger Michelle Bowman i sin forberedte tale ifølge Bloomberg News.

- I betragtning af de risici og usikkerheder, som jeg ser i økonomien, vil jeg forblive forsigtig i min tilgang til at overveje fremtidige ændringer i den politiske holdning, fortsætter hun.

Michelle Bowman identificerer flere områder, der kan lægger opadgående pres på priserne, hvor hun blandt andet vurderer, at det er usandsynligt at den amerikanske økonomi vil drage yderligere fordel af forbedringer på udbudssiden, da pandemiens forsyningskædeproblemer stort set er løst.

Hun ser også mulighed for øget prispres fra muligheden for en mere restriktiv tilgang til immigration, som har været med til at øge udbuddet af arbejdskraft.

Til gengæld kan tilstrømning af immigranter til nogle geografiske områder også øge presset på lejeomkostningerne, givet det lave niveau af ledige boliger, forklarer hun.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder