Genmabs finansdirektør lufter ambitioner for 2025: Ser analytikeres som rimelige

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Genmab har udset sig tre lægemiddelkandidater, som selskabet vil prioritere og skubbe ekstra på ved investeringer i store fase 3-studier næste år.

Det er budskabet onsdag på en telekonference fra Anthony Pagano, finansdirektør i Genmab, som samtidig beroliger analytikerne med, at deres estimater for næste års udgifter virker rimelige.

- Lad os kigge lidt frem mod 2025. Mens prognosen først offentliggøres i februar næste år, så har vi forpligtet os til at investere i fase 3-studier med Epkinly, Rina-S og Acasunlimab. Som det står i dag synes konsensus vedrørende vores investeringer i 2025 at ligge på et rimeligt sted og at tage højde for vores prioriteter, siger Anthony Pagano.

Analytikere venter næste år, at Genmabs forsknings- og udviklingsomkostninger stiger til estimeret godt 12 mia. kr. fra estimeret 10,3 mia. kr. i år, viser estimater indsamlet af Genmab.

For 2024 har Genmab netop skruet lidt ned for blusset og venter nu, at de samlede driftsomkostninger lander på 13,7-14,0 mia. kr. mod tidligere forudset 13,7-14,3 mia. kr.

Og det skyldes blandt andet benhård prioritering af porteføljen af lægemiddelkandidater. Blandt andet har Genmab i samråd med partneren Pfizer besluttet at indstille forberedelserne af et fase 3-studie med kræftmidlet Tivdak som anden eller tredjebehandling i hoved- og halskræft.

Dertil kommer indstilling af tre tidlige udviklingsprogrammer med lægemiddelkandidaterne Gen1047, Gen3017 og Gen1056.

- Denne prioritering er noget vi tager meget alvorligt, og det vil vi fortsætte med, og betydningen af det afspejles i den reviderede prognose for driftsomkostningerne, såvel som i de kommentarer, jeg havde i forhold til 2025, siger Anthony Pagano.

Jan van de Winkel, topchef i Genmab, betegner de mange justeringer, som en større reprioritering af Genmabs pipeline.

- Programmerne mødte simpelthen ikke den høje barre, vi har sat internt for at sikre, at vi får virkeligt differentierede lægemiddelkandidater, siger Jan van de Winkel.

Han peger dog på, at der også kommer nye programmer til. Det gælder blandt andet Gen1057, som Genmab indledte fase 1-studier med i september mod solide tumorer.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  CEO❯  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:30 Kinesisk elbilkoncern sælger flere biler - Kina er dog stadig det største marked
15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer