Fem gadgets til dig og dit hjem

Udgivet den 11-07-2015  |  kl. 06:00  |  

Villa. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk) 

Der er et utal af mere eller mindre smarte gadgets, der gør det sjovere og nemmere at være boligejer. De er alle praktiske, men du må vurdere, om din magelighed er prisen, der til tider kan være høj, værd. Der er dog nogle fordele, hvis du installerer permanente, intelligente løsninger i hjemmet som fx automatisk varmestyring eller lyskontrol. Har dit hus flere intelligente løsninger, kan du godt forvente, at værdien af det er højere end gennemsnittet.

 

”Hvis et eller flere elementer bliver beskrevet som ”intelligent” i boligannoncen, ligger udbudsprisen 70 procent højere end gennemsnittet på landsplan. Det skyldes dog primært, at der er en klar overvægt af nybyggede boliger, blandt dem der har mange intelligente løsninger”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Uanset om du vil gøre hverdagen nemmere eller sjovere, er der noget at komme efter. Se bare her.

 

1. Robotstøvuger

Vi kender ingen, der for alvor synes, det er sjovt at støvsuge. Og ikke alle kan eller vil betale sig fra en rengøringshjælp. En robotstøvsuger kan være løsningen. Den lille husrobot suser rundt og støvsuger, mens du er på arbejde eller ligger i en hængekøje i haven. Det lille, arbejdsomme væsen kan køre hver dag og gøre dit hjem rent. Du skal dog ikke forvente, at den lille robot kommer lige så godt ud i hjørnerne, som du selv kan gøre med en støvsuger, så forvent, at du selv skal gøre rent en gang imellem alligevel.

 

Robotstøvsugere findes fra ca. 1.000 kroner og op til små 10.000 kroner. Tjek de utallige tests af robotstøvsugere, der er på nettet, og vælg den robot, der passer bedst til dig og dine behov. Du kan få en testvindende robotstøvsuger til omkring 4.000 kroner.

 

2. Robotplæneklipper

Hvis du har en robot til at støvsuge indenfor, skal du da også have en robot til at klippe græsset udenfor. Her er der dog tale om en lidt større udskrivning, da du skal betale omkring 10.000 kroner for en fornuftig robot. Men det kan til gengæld spare dig for timevis af havearbejde, nå den lille hjælper utrættelig brummer rundt i haven og klipper græsset hele sommeren.

 

Læs Bolius test af tre robotplæneklippere

 

3. Quooker

Med en quooker-hane i køkkenet kan du tappe kogende vand direkte fra hanen. Frem for alt er det tidssparende, når du ikke skal vente på, at pastagryden kommer i kog, eller at der er vand til en kop te. Og ifølge producenten selv koster det under 200 kroner om året i el altid at have kogende vand til rådighed i dit køkken. Har du først en quooker, bliver den uundværlig, når du skal rengøre gryder, flå tomater, tilberede asparges og alt det andet, hvor du bruger kogende vand.

 

4. Indendørs trådløs lyssensor

Det er ikke kun udendørs, du kan få lyset til at tænde og slukke automatisk. Du kan også få en trådløs lyssensor til indendørs brug, der kan tænde lyset i det øjeblik, du træder ind i et rum, og som også husker at slukke lyset, når du går. Det kan spare dig for en stor elregning, hvis du er typen, der ofte glemmer at slukke lyset.

 

Du kan også få installeret en master-lyskontakt, så du med eet klik kan slukke lyset i hele huset. Få den installeret ved hoveddøren, så du ikke skal løbe hele huset rundt for at slukke lyset, inden du går hjemmefra.

 

5. Berøringsfri vandhane

Spar på vandregningen, og undgå fedtede fingre på vandhanen ved at installere en berøringsfri vandhane. Så løber vandet kun, når du holder hænderne eller tandbørsten ind under – ikke når du børster håret eller tænderne. Lader du vandet løbe, når du børster tænder, spilder du over 10 liter vand. Med en berøringsfri vandhane glemmer du aldrig at slukke for vandet.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA