Finansministeriet har meddelt Ørsted, at der ikke længere er politisk opbakning til at fortsætte salgsprocessen vedr. den danske eldistributions- og privatkundeforretning

Udgivet den 13-01-2019  |  kl. 16:05  |  

Ørsted meddelte den 26. juni 2018, at selskabet igangsatte en struktureret salgsproces for den danske eldistributionsforretning, privatkunde-forretning for el og gas samt forretningen for udendørsbelysning.

Disse forretninger er alle veldrevne og med en høj kundetilfredshed, men forventes i fremtiden at få stadigt mindre strategisk og finansiel betydning i koncernen i takt med Ørsteds markante internationale vækst inden for grøn energi. I 2017 udgjorde de nævnte forretninger 5,6% af Ørsteds samlede driftsindtjening.

Ørsteds bestyrelse besluttede derfor den 26. juni 2018, efter forudgående dialog med den danske stat, der er Ørsteds majoritetsaktionær, at igangsætte en struktureret salgsproces med henblik på at finde en ny ejer for disse forretninger. Alle interesserede bydere blev inviteret til at tage del i processen. Kriterierne for en transaktion var at opnå en god pris og tilfredsstillende salgsbetingelser samt en køber, der ville drive forretningen videre på ansvarlig vis.  

Ørsted definerede i den sammenhæng en række kriterier, som en køber skulle leve op til. Disse kriterier er baseret på internationale retningslinjer for ansvarlig forretningsdrift, blandt andet inden for skattelovgivning, internationale sanktioner, hvidvaskregler og korruptionslovgivning. Det forventedes, at bestyrelsen, med opbakning fra aktionærerne, ville træffe beslutning om et eventuelt salg inden udgangen af første halvår 2019.

Feltet af mulige købere er nu blevet afgrænset til et mindre antal potentielle købere, der alle opfylder køberkriterierne. Det potentielle køberfelt omfatter udelukkende pensionskasser og forsyningsselskaber fra Danmark og vestlige OECD-lande, som alle har stor erfaring med at eje og drive infrastruktur og lignende aktiviteter i Vesteuropa.

Finansministeriet har nu til Ørsteds overraskelse meddelt, at der ikke længere er politisk opbakning til at fortsætte den strukturerede salgsproces.

Ørsteds ledelse vurderer fortsat, at det er i selskabets, aktionærernes og kundernes interesse, at eldistributionsforretningen, privatkunde-forretningen for el og gas samt forretningen for udendørsbelysning overgår til et nyt ejerskab.

Ørsteds bestyrelse vil nu vurdere situationen og drøfte de næste skridt.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsteds finansielle forventninger til regnskabsåret 2018.


For yderligere information:

Media Relations                   Investor Relations
Martin Barlebo                       Daniel Lerup
99 55 95 52                           99 55 97 22

Vedhæftet fil

13JAN2019_Koncernmeddelelse_Ingen politisk opbakning til frasalg

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"