Finansrådet vil styrke tilliden til CIBOR-renten

Udgivet den 04-09-2012  |  kl. 11:38  |  

Der har de seneste måneder været fokus i offentligheden på den danske referencerente CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate). Det skriver Finansrådet i en redegørelse, der analyserer de historiske CIBOR-satser og sammenligner dem med andre rentesatser, samt gennemgår de governance-forhold, der er gældende for CIBOR.

- Det er Finansrådets vurdering, at CIBOR-satserne i den analyserede periode fra 2007 til medio 2012 ligger inden for rammerne af, hvad der kan forventes i en periode, der har været karakteriseret ved meget volatile markedsforhold, som beskrevet i redegørelsen, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Uanset at der ikke kan påvises forhold, som kunne tyde på misvisende CIBOR-satser, er det Finansrådets vurdering, at der er basis for at tydeliggøre de regler, der er gældende for CIBOR-stillerne med henblik på at styrke tilliden til referencerenten.

- Tillid er afgørende for referencerenter, og derfor anerkender vi, at det ikke er nok, at bankerne har tillid til CIBOR. Det er derfor vigtigt for Finansrådet, at vi i samarbejde med brugerne får styrket tilliden til referencerenten, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

CIBOR-referencerenten er baseret på kvoteringer fra et antal stillerbanker, der tager udgangspunkt i en række individuelle vurderinger af forskellige markedsforhold, der har betydning for fastsættelse af CIBOR. Derfor er det ikke muligt at fastsætte objektivt korrekte CIBOR-satser. Men man kan vurdere, om niveauet er korrekt, skriver Finansrådet.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Dollar fortsat tæt på flere måneders toppunkt
06:30 Kalender med link - torsdag den 9. januar
17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark