Finsk centralbankchef: Tiden er moden til rentesænkning i juni

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 10:56  |  

Inflationen bevæger sig vedvarende ned mod Den Europæiske Centralbanks målsætning på 2 pct., og derfor nærmer banken sig den første rentenedsættelse i denne cyklus.

Sådan lyder det i en kommentar fra Olli Rehn, der er chef for den finske centralbank, Suomen Pankki, på bankens hjemmeside.

- Inflationen bevæger sig mod vores 2 pct.-mål på en vedvarende måde, og tiden er således moden i juni til at lempe pengepolitikken og begynde at sænke renterne, siger Olli Rehn.

- Det forudsætter naturligvis, at den disinflationære trend fortsætter, og at der ikke er yderligere tilbagefald i den geopolitiske situation og energipriserne, fortsætter han.

Ifølge Olli Rehn har lønudviklingen på det seneste overtaget rollen som den største driver for inflationen fra energipriserne i euroområdet, men udviklingen er ikke voldsom, lyder det fra den finske centralbankchef, der også er medlem af ECB's Styrelsesråd.

- Fremad vil Styrelsesrådet fortsætte med at følge en dataafhængig tilgang fra møde til møde, når det skal fastsætte den relevante pengepolitiske indstilling. Vi vil sætte vores renter baseret på vores analyse af inflationsudsigterne, dynamikken omkring den underliggende inflation og styrken i den pengepolitiske transmission, siger Olli Rehn.

- Og vi forpligter os ikke til nogen rentesti på forhånd, fastslår han.

Styrelsesrådet hos ECB mødes til rentemøde igen den 6. juni. Indskudsrenten hos ECB er lige nu 4,00 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier