Fire ansøgninger til udbud af havvindmøllepark ved Rødsand

Udgivet den 17-01-2005  |  kl. 11:14  |  

Energistyrelsen har modtaget fire ansøgninger om prækvalifikation til udbuddet af en koncession til en havvindmøllepark ved Rødsand på 200 MW, oplyser styrelsen mandag.

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger fra:

- Et konsortium bestående af to hollandske selskaber: Ballast Nedam Infra B.V. og Evelop BV
- Elsam Kraft A/S
- Rødsand II A/S - det samme selskab, som står bag Horns Rev II A/S (oprindeligt Konsortiet Horns Rev II)
- Et konsortium bestående af: DONG Vind A/S, Sydkraft AB og Energi E2 A/S.

På baggrund af de indsendte oplysninger skal Energistyrelsen tage stilling til, hvilke ansøgere, der skal prækvalificeres. Der foretages i den forbindelse en vurdering af ansøgernes retlige, økonomiske, finansielle og tekniske formåen.

Udbudsmaterialet udsendes til de prækvalificerede ansøgere, som inviteres til at afgive tilbud på koncessionen.

Baggrunden for udbuddet er den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 vedrørende vindenergi og decentral kraftvarme mv.

Udover udbuddet af en havvindmøllepark ved Rødsand er Energistyrelsen i gang med at vurdere indkomne tilbud og forberede forhandlinger i forbindelse med havvindmølleudbuddet ved Horns Rev.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder