FLügger FY: Koldt forår i Danmark, Sverige bliver størst
Forretningsåret 2012/13 har ikke indfriet Flüggers forventninger.
Det skriver selskabet i årsregnskabet for 2012/2013.
Selskabets primære driftsresultat (EBIT) var ved begyndelsen af året ventet på 80-100 mio. kr., men blev nedjusteret ved halvåret til 65-75 mio. kr. - selskabet realiserede 68,2 mio. kr.
Det er dog markant bedre end året før, da EBIT udgjorde 40,1 mio. kr.
- Når indtjeningen skuffede, er forklaringen dels salgsudviklingen i Danmark og dels et ekstraordinært koldt forår. Konsekvensen på EBIT svigtet i Danmark blev ikke kompenseret af salgsfremgang på de andre markeder, forklarer selskabet.
Flügger-koncernen har desuden nedbragt gæld for cirka 100 mio. kr., fremgår det af regnskabet.
Den samlede nettoomsætning blev 1874 mio. kr. mod 1759 mio. kr. sidste år. Omsætningen i Danmark faldt 1 pct. I Sverige steg den 7 pct., og Sverige er nu koncernens største marked omsætningsmæssigt. I Norge steg omsætningen 22 pct. til 278,5 mio. kr.
- Efterspørgslen i Sverige har været væsentlig bedre â blandt andet fordi de har en ROT-ordning, som indebærer, at op til 100.000 skr. anvendt på bolig eller sommerhus kan trækkes fra i skat, skriver Flügger.
Norge har ifølge regnskabet i årevis haft en positiv efterspørgsel, som er gået nogenlunde fri af den finansielle krise, og det har hjulpet Flügger-koncernen til at vinde markedsandele.
- Flügger er i dag på en klar andenplads i markedet efter den dominerende norske udbyder Jotun. Efter en del år med negativ indtjening i Norge kan koncernen på det seneste glæde sig over en god indtjening i indeværende regnskabsår, hedder det i regnskabet.
Koncernen har desuden besluttet at åbne et Shared Sercvice Center i Polen, hvilket ifølge regnskabet kommer til at "påvirke" cirka 70 administrative job i Skandinavien.
I Kina, fremgår det, satser Flügger på en "lønsom, organisk vækst", hvor halvdelen af omsætningen importeres fra Skandinavien, mens resten produceres på Flügger egen fabrik i Shanghai. Fabrikken producerer udelukkende til det kinesiske marked samt til eksport til Filippinerne.
Flügger venter i 2013/2014 en fremgang i omsætningen på ca. 3 pct. i forhold til 2012/13, hvor salget landede på 1873,6 mio. kr. Driftsresultatet, EBIT, ses i størrelsesordenen 80-100 mio. kr. mod 68,2 mio. kr.
Ledelsen vil desuden på den kommende generalforsamling foreslå et udbytte på 9 kr. per aktie, hvilket svarer til en samlet udbetaling af udbytte på 27 mio. kr.
Målsætningen på længere sigt er at løfte driftsmarginen med godt 1 pct.point årligt for igen at kunne præstere 8-10 pct. i EBIT-margin. Forventningerne for 2013/14 indikerer en EBIT-margin på mellem 4,1 pct. til 5,2 pct.
Tabel for Flüggers regnskabsår for 2012/2013:
#
Mio. kr. FY 12/13 FY 11/12
-----------------------------------
Nettoomsætning 1873,6 1759,5
Bruttoresultat 1001,3 939,9
EBIT 68,2 40,1
Resultat før skat 64,0 35,8
Nettoresultat 49,0 22,4
-----------------------------------
#
/ritzau/FINANS
Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›