Flügger halvårsrapport

Udgivet den 08-12-2016  |  kl. 13:07  |  

Flügger har oplevet en stagnerende omsætning, men vækst på bundlinjen i første halvår af forretningsåret 2016/2017. Koncernen oplever pæn fremgang i Polen og Kina, men vigende salg i Skandinavien.

Flügger leverer således en omsætning på 1044 mio. DKK, kontra 1042 mio. DKK i samme periode sidste år og en EBIT på 91 mio. DKK. EBIT-marginen på 8,7% er en stigning på 11% sammenlignet med samme periode sidste år. 

Ifølge koncernchef Jimmi Mortensen, CEO siden 1. august 2016, har Flügger historisk set et lønsomt første halvår, mens vinterhalvåret er mere stille og mindre lønsomt, grundet omkostningsbasen stort set er den samme trods lavere aktivitet.

Flügger fastholder forventningerne til indeværende forretningsår som anført på seneste generalforsamling.  Årets nettoomsætning skønnes på niveau med sidste år, dvs. ca. 1.850 mio. DKK, og resultat før skat forventes i størrelsesordenen 40-50 mio. DKK kontra 23 mio. DKK sidste år.

Jimmi Mortensen udtaler:
"Flügger har haft store udfordringer de sidste par år, og vi har fortsat en større opgave foran os, før vi er på ret køl igen. Vi har siden efteråret igangsat en række strategiske tiltag, der er afgørende for, at vi får styrket vores EBIT-margin på længere sigt. Vi rationaliserer vores sortiment, og fortsætter med at udvikle og opgradere udvalgte produktgrupper, så de er tilpasset de ændrede markedskrav. Desuden konsoliderer vi vores butiksnet, så vi både sikrer, at vi har de rette placeringer, men også får udnyttet vores butikker bedst muligt."

Vedhæftede filer:

2016-12-08 Delårsrapport 1. halvår.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder