Flere boliger til salg i Region Hovedstaden

Udgivet den 02-11-2015  |  kl. 09:03  |  

Amager, Havn, Hav, Vand, Kanal, København, Udsigt, Panorama, Lejligheder, Byen (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)

Trods mange boligsalg og stor købelyst i hovedstadsområdet stiger boligudbuddet. I oktober oplevede Region Hovedstaden som den eneste region en stigning fra måneden før på 0,3 procent i antallet af udbudte villaer og rækkehuse. Udbuddet af huse til salg faldt i alle andre regioner i samme periode.

 

Stigningen i hovedstadsområder er dog kun en dråbe i havet, for udbuddet af villaer og rækkehuse lå 10,9 procent lavere i oktober i år end i oktober sidste år i Region Hovedstaden.

 

”Der er færre huse til salg i alle landets regioner, hvis vi sammenligner med oktober sidste år, men det er Region Hovedstaden, der er haft det største fald i udbuddet. Dog har Region Hovedstaden haft en lille stigning de seneste par måneder, så det lysner for de boligkøbere, der savner flere huse at vælge imellem”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, og fortsætter:

 

”Det er det store antal bolighandler, der har gjort et indhug i udbuddet. Faldet skyldes ikke mangel på vilje til at sætte boligen til salg”.

 

Flere lejligheder til salg i hovedstadsområdet

På landsplan steg udbuddet af ejerlejligheder i oktober med 1 procent, men i Region Hovedstaden steg det med 2 procent fra måneden før. Og i modsætning til udbuddet af villaer, ligger udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet i år et stykke over niveauet fra oktober 2014.

 

Sammenlignet med oktober 2014 er det kun i Region Hovedstaden og Region Sjælland, at udbuddet af ejerlejligheder er steget. Mest er det steget i Region Hovedstaden, der i oktober i år havde 3,6 procent flere ejerlejligheder til salg end sidste år.

 

”Det er bemærkelsesværdigt, at udbuddet af både villaer og ejerlejligheder stiger i Region Hovedstaden, hvor der ellers bliver solgt rigtig mange boliger. Når så mange fortsat sætter boliger til salg, vidner det om en stor tillid til boligmarkedet, og samtidig er der sikkert stadig mange, der håber at score en gevinst på de høje boligpriser”, siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - onsdag den 22. januar
17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse