Flere bor alene

Udgivet den 20-02-2009  |  kl. 09:43  |  

Flere og flere voksne bor alene. I forhold til for ti år siden bor 11 pct. flere i dag alene. På samme tid er befolkningen som helhed vokset med 4 pct. Antallet af aleneboende 20-79-årige er vokset med 80.000, og hver femte bor for sig selv, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Andelen af 20-59-årige, der bor alene, er på ti år steget med 2 procentpoint. Stigningen hænger sammen med udviklingen i retning mod senere pardannelse. Væksten i aleneboende har med 3 procentpoint været størst for mænd – andelen af kvinder er kun vokset med 1 procentpoint.

I aldersklassen 20-59 år bor mænd alene i højere grad end kvinder. 19 pct. af mæn-dene og 14 pct. af kvinderne bor alene. Forskellen skyldes, at kvinder indgår i par tidligere end mænd, og at det er mere almindeligt, at enlige kvinder bor sammen med børn, end at enlige mænd gør det. I mindre grad skyldes forskellen også, at der er lidt flere mænd end kvinder i aldersgruppen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder