Flere opjusteringer på vej i august

Udgivet den 29-07-2005  |  kl. 08:06  |  

En stærkere dollar, et boomende dansk hjemmemarked og fortsat stramt fokus på omkostningerne vil få mange børsselskaber til at opjustere årets resultatprognoser. Sådan lyder aktiemarkedets forventning til den kommende regnskabssæson, skriver Børsen.

- Det er vores forventning, at vi vil se ganske pæne halvårsregnskaber. Man kan godt have en forventning eller forhåbning om, at virksomhederne igen viser, at de har fået gang i investeringerne, siger Henrik Ekman, aktiechef i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), som forventer, at de pæne resultater vil blive fulgt op af opjusteringer.

Som tidligere nævnt i Børsen er der store forventninger til en opjustering af resultatprognosen fra A.P. Møller - Mærsk, og det samme gælder selskaber som eksempelvis Novo Nordisk, Auriga, GN Store Nord og Danske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk