FLS' Unicon Group køber betonpumpningsvirksomhed i USA for 65 mio kr

Udgivet den 04-07-2000  |  kl. 09:49  |  

København--4. juli--NetPosten--FLS' amerikanske datterselskab Unicon Group har med en investering på ca. 65 mio. kr. overtaget endnu en stor udbyder af pumpebeton i USA, oplyser FLS tirsdag.

Selskabet hedder Concrete Placement, Inc.(CPI), og med købet overtager Unicon America, Inc. endnu en stor udbyder af fabriksbetonpumpning i de to stater North og South Carolina. Det nye selskab vil blive sammenlagt med og videreført som en selvstændig enhed under Unicon America's datterselskab Carolina Concrete Pumping, Inc. (CCP), der med overtagelsen af CPI bliver North og South Carolina's største udbyder af pumpebeton med en samlet årlig omsætning på ca. DKK 125 mio.

Købet af CPI vil ikke indebære en opjustering af Unicon's resultatforventninger i indeværende år, da der vil være forbundet en række engangsomkostninger i forbindelse med integrationen af CPI i Unicon Koncernen.

Unicon Group gik ind på det amerikanske marked for pumpebeton i september 1998 med overtagelsen af CCP, en af USA's største virksomheder inden for betonpumpning. Pumpning af fabriksbeton har i USA hidtil overvejende været drevet af selskaber uafhængige af betonleverandørerne. I Danmark har denne ydelse derimod altid været en naturlig del af leverancerne fra Unicon, og selskabets know-how inden for pumpning af beton har - sammen med det amerikanske selskabs erfaringer - givet muligheder for en udvidelse af servicen over for kunderne i forbindelse med levering af fabriksbeton.

Kun ca. 25 pct. af den leverede fabriksbeton bliver pumpet i USA, men der forventes en stigning i denne ydelse i de kommende år. Købet af CPI skal således ses som en yderligere befæstelse af markedspositionen, og CCP vil kunne opnå en væsentlig synergieffekt med bedre udnyttelse af maskinparken på i alt 75 betonpumper samt en reducering af de samlede kapacitetsomkostninger.

Med overtagelsen af CPI forventer Unicon Group en samlet årsomsætning i USA på over 1 mia. kr. og en samlet medarbejderstab på ca. 775 ansatte.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen
08:35 Aktier/tendens: Gubra i fokus med milliardaftale - mulig fredsaftale i Ukraine giver håb
08:22 Gubra kan være på vej mod stor kursstigning efter gigantaftale med Abbvie
08:14 Coloplast får løftet anbefalingen til positivt territorium hos RBC
07:54 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:46 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:23 Obligationer/tendens: Renterne kan fortsætte nedtur fra starten af ventet volatil uge
06:47 Valuta: Euro genvinder det tabte oven på London-mødet om Ukraine
06:35 Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine
06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told
06:34 Trump sætter navn på fem kryptovalutaer til statslig reserve