Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning

Udgivet den 03-03-2025  |  kl. 11:26  |  

Månedens første opgørelse over Eurozonens forbrugerpriser viser mandag, at inflationen er aftaget i februar. Selv om det var en mindre opbremsning end ventet, peger inflationspilen den rigtige vej, og det bør bane vejen for en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank, ECB, senere på ugen.

Det vurderer Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Selvom inflationen ikke lander lige så lavt som ventet, og endnu ikke er helt tilbage i mål, så er der overordnet kommet langt bedre styr på inflationen. Det er derfor vores klare forventning, at Den Europæiske Centralbank, ECB, på torsdag sænker renten igen. I halen på ECB vil Nationalbanken følge op med en tilsvarende rentesænkning, skriver privatøkonomen.

Forbrugerprisestimatet, som er opgjort af Eurostat, viser, at inflationen aftog til 2,4 pct. fra 2,5 pct. i sidste måned. Her var der ventet 2,3 pct., ifølge tal fra Bloomberg News.

Kerneforbrugerpriserne - der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak - steg med 2,6 pct. i den foreløbige opgørelse for februar sammenlignet med den tilsvarende periode et år tidligere. Her var ventet en stigningstakt på 2,5 pct.

Torsdag afsluttes rentemødet i ECB, og her indikerer markedet mandag 98,8 pct. sandsynlighed for at renten sænkes med 25 basispoint.

Ved seneste møde i januar blev indskudsrenten sænket med 25 basispoint til 2,75 pct., mens udlånsrenten, eller refi-renten, blev sænket til 2,90 pct.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til