FLSmidth bekræfter kontrakter på mere end 250 mio. euro

Udgivet den 27-09-2018  |  kl. 14:38  |  

Efter at en række forhold er faldet på plads, kan den danske ingeniørkoncern FLSmidth nu endeligt bekræfte kontrakter på to cementfabrikker i Mellemamerika.

Kontrakterne har ifølge selskabet en samlet værdi på mere end 250 mio. euro og vil blive indregnet som en del af ordreindgangen for tredje kvartal 2018, skriver FLSmidth i en meddelelse.

Hvilke lande fabrikkerne skal opføres i, skriver FLSmidth ikke - blot at de begge primært skal levere cement til deres "respektive lokale markeder". De to fabrikker vil have forventet opstart om 24 til 36 måneder, og de vil have en produktionskapacitet på henholdsvis 2000 og 3500 tons om dagen.

Begge kontrakter inkluderer design- og ingeniørarbejde, levering af udstyr, automationsanlæg, undervisning samt rådgivning vedrørende installation og ibrugtagning.

- Disse to ordrer markerer kulminationen på et nært samarbejde mellem kunden og FLSmidth og er et bevis på, at vi med vores erfaring og kompetencer fra cementindustrien, vores globale tilstedeværelse og vores 12.000 medarbejderes knowhow er i stand til at samarbejde med entreprenører fra hele verden, udtaler Jan Kjaersgaard, direktør i FLSmidths cementforretning.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank