FLSmidth forventer russiske aftaler for over 2 mia. kr.

Udgivet den 26-04-2011  |  kl. 11:27  |  

I forbindelse med den russiske premierministers statsbesøg i Danmark, forventer FLSmidth at underskrive aftaler om fremtidigt samarbejde med to russiske kunder til en samlet værdi af over 2 mia. kr. (270 mio. euro).

FLSmidth har desuden tidligere underskrevet en aftale med en anden russisk kunde, jævnfør selskabsmeddelelse nr. 10-2010, som fortsat ikke er blevet bindende. Det drejer sig om en præliminær kontrakt på levering af en cementfabrik i Rusland.

Hvis og når aftalerne bliver bindende, vil FLSmidth omgående oplyse markedet herom.

FLSmidth forhandler løbende mange potentielle aftaler på det globale marked. For at disse betragtes som bindende forudsætter det udover underskrift af kontrakt, udveksling af forudbetaling og garantier m.v.

 

Udgivet af: NPinvestordk