FLSmidth indgår kontrakt i Syrien på 840 mio kr

Udgivet den 09-08-2007  |  kl. 09:55  |  

FLSmidth har indgået en kontrakt på en ny komplet cementfabrik i Syrien til en værdi på omkring 840 mio. kr. Det fremgår af en børsmeddelelse.

Ordren indeholder levering af maskiner og udstyr til en ny cementproduktionslinie med en kapacitet på 7.500 tons pr. døgn til Syrian Cement Company, et 75 pct. ejet datterselskab af ægyptiske Orascom Construction Industries (OCI).

- Det er positivt, at Mellemøsten fortsætter med et højt aktivitetsniveau selv efter flere års udvidelse af cementkapaciteten. Man kan således på ingen måde forvente at dette marked er mættet endnu, og vi vil fremover se flere ordrer fra denne region, udtaler administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Den nye fabrik skal opføres tæt på Syriens grænse til Tyrkiet, godt 500 km nord for Syriens hovedstad Damaskus.

Det samlede turnkey-projekt vil blive gennemført som et samarbejde mellem FLSmidth og OCI, hvor OCI's egen entreprenørdivision skal varetage entreprenørarbejdet, som ikke indgår i FLSmidths kontrakt.

- Kontrakten omfatter knuseri og råmaterialelagre, en ATOX 55 råmølle, råmelssilo, en komplet ILC 3-base ovn med 2-strengsforvarmer, en SF Cross Bar køler, to OK cementmøller, cementsiloer og en komplet el-udstyrspakke, elektro- og posefiltre samt et komplet kvalitets- og proceskontrolsystem, skriver FLSmidth.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til idriftsættelsen medio 2009.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier