FLSmidth-kunde får lavere anbefaling hos JPM (opd.

Udgivet den 24-02-2012  |  kl. 10:23  |  

Anbefalingen på aktien i den britiske minekoncern Anglo American, som er kunde hos danske FLSmidth, er fredag blevet sænket til neutral fra tidligere overvægt hos JP Morgan.

Kursmålet er blevet sænket med 500 pund til nu 3.000 pund.

Begrundelsen for den lavere anbefaling er, at selskabets forventninger til kobberdivisionen var mere konservative, end JP Morgans analytikere havde ventet, skriver finanshuset i et notat.

Samtidig hæver man kursmålet for aktien i Rio Tinto med 10 pct. og gør selskabet til top pick i sektoren.

Anglo American meddelte i forbindelse med selskabets aflæggelse af regnskab sidste fredag, at man ville hæve anlægsinvesteringerne i 2012 til 7 mia. dollar i 2012 fra 5,8 mia. dollar i 2011.

Udgivet af: Aktiefokus