FLSmidths pressechef skifter til Rockwool
Rockwool får ny pressechef i form af Rasmus Windfeld, der skifter fra en tilsvarende stilling hos FLSmidth.
Det skriver Rasmus Windfeld på Linkedin.
Windfeld, der har været næsten fem år hos FLSmidth, har tidligere været pressechef i Siemens, kommunikationschef i TDC Erhverv og PR-direktør i Lead Agency.
Kforum skrev i foråret, at Rockwool havde besluttet, at kommunikationen i Danmark skulle varetages på koncernniveau. Derfor stoppede kommunikationschefen i Rockwool Danmark.
- På grund af overlapningen specifikt i Danmark mellem det lokale datterselskab og koncernniveauet besluttede vi at konsolidere den eksterne kommunikation for Danmark på koncernniveau, skrev kommunikationschef i Rockwool Gruppen Michael Zarin dengang til Kforum.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯