GrønlandsBANKENs Årsrapport 2023

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 14:17  |  

Vækst i forretningsomfanget og rekord resultat
GrønlandsBANKEN opnåede i 2023 et resultat på kr. 244,6 mio. før skat mod kr. 109,1 mio. i 2022. Resultatet er på niveau med den reviderede guidance i januar 2024 om et resultat i niveauet 244 mio. kr., men væsentligt over forventningen ved årets start om et resultat på kr. 130-170 mio.

Primo egenkapitalforrentningen efter udbytte og før skat blev på 18,9 % p.a. mod 9,0 % i 2022.

For 2023 indstilles til generalforsamlingen at udbyttebetalingen bliver 55 kr. pr. aktie.

Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger udgør 218,7 mio. kr. mod 153,0 mio. kr. i 2022.

Netto rente- og gebyrindtægter steg med t.kr. 83.527 i forhold til 2022 og udgør t.kr. 435.012.

For året som helhed udgør kursreguleringer på værdipapirer og valuta en gevinst på t.kr. 40.058 mod et tab på t.kr. 39.356 i 2022.

Nedskrivninger på udlån mv. udgør i 2023 t.kr. 14.160, hvilket er t.kr. 9.637 højere i forhold til 2022. 

Udlån er i 2023 vokset med 10,6% eller t.kr. 459.390 til t.kr. 4.812.975. Samtidig er bankens garantier i årets løb faldet med t.kr. 159.699 til t.kr. 1.774.426.

GrønlandsBANKEN har ved udgangen af 2023 opgjort kapitalprocenten til 26,0 og det individuelle solvensbehov til 11,1%


Udviklingen i 2024
Grønland er ramt af stigende inflation, men ikke på samme niveau som i andre lande, og på trods af, at der forventes en vis stigning i inflationen i 2024, så forventer vi fortsat en gunstig udvikling i bankforretningen.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursreguleringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation, stigende renter og konjunkturusikkerhed for 2024 vurderes at være adresseret med det nuværende nedskrivningsniveau.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2024 er herefter kr. 180-230 mio. Forventningen svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse af 14. december 2023.

Vedhæftede filer

02.Årsrapport 2023_DK 02.Årsrapport 2023_DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk