FOA går imod Thornings plan

Udgivet den 30-08-2011  |  kl. 06:51  |  

De offentligt ansatte i det store forbund FOA vil ikke være med til at sætte den generelle arbejdstid op, hvilket ellers kan blive konsekvensen af rød plan. Det skriver Berlingske tirsdag.

- Hvis man nu fik skaffet halvdelen ved gulerodsmetoder, skulle den sidste halvdel så skaffes ved at hæve den generelle arbejdstid med for eksempel en halv time? Nej, det vil vi ikke være med på. Vi er ikke indstillet på at give arbejdsgiverne en vetoret over, hvornår vi kan nedsætte arbejdstiden igen. Vi har brugt rigtig, rigtig mange årtier på at forhandle os ned i arbejdstid. Der forærer vi dem ikke bare lige en halv time, siger formand i organisationen Dennis Kristensen til avisen.

Udgivet af: NPinvestordk