Fondsbørsmeddelelse nr. 3 af 16.03.2017, Årsrapportmeddelelse for 2016
Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmøde den 16. marts 2017 behandlet og godkendt årsrapporten for 2016.
Årets resultat er i hovedtræk:
- Besøgstal 4.638.000 gæster mod 4.733.000 sidste år, et fald på 2%
- Omsætning 945,2 mio. kr. mod 955,2 mio. kr. sidste år, en tilbagegang på 1%
- Resultat før af- og nedskrivninger 187,2 mio. kr. mod 163,0 mio. kr. sidste år, en fremgang på 15%
- Resultat af primær drift er 100,0 mio. kr. mod 69,0 mio. kr. sidste år, en fremgang på 45%
- Resultat før skat 96,3 mio. kr. mod 64,1 mio. kr. sidste år, en fremgang på 50%
- Resultat efter skat 75,3 mio. kr. mod 43,8 mio. kr. sidste år, en fremgang på 72%
"Et resultat før skat på 96,3 mio. kr. er i overensstemmelse med den opjustering, som blev meddelt i januar 2017 i niveauet 90 til 100 mio. kr. Resultatet er præget af en rigtig god julesæson med godt vejr og mange gæster samt, at der i 2016 er foretaget en lang række optimeringer, hvilket har medført et lavere omkostningsniveau", siger adm. direktør Lars Liebst.
Forventninger til 2017
For 2017 forventes en omsætning der er lidt lavere end 2016. Det forventes, at Tivoli vil opnå et resultat før skat i niveauet 80 - 90 mio. kr.
Tivoli åbner 6. april kl. 11.
Med venlig hilsen
Jørgen Tandrup
Bestyrelsesformand
Lars Liebst
Adm. direktør
Kontaktperson: Pressechef, Brand & Kommunikation Torben Plank, +45 2223 7440/tpl@tivoli.dk
Vedhæftede filer:
Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 3 af 16 03 2017 - Årsrapport.pdf