Fordel dine indlån med den nye indskydergaranti
Pr. 1. oktober 2010 bliver den ubegrænsede statsgaranti afløst af Indskydergarantifondens dækning, som er blevet forhøjet til 100.000 euro, svarende til ca. 745.000 kr.
De 100.000 euro er det maksimale beløb, som kan blive udbetalt pr. kontohaver pr. pengeinstitut. Inkluderet i dette beløb er også tilgodehavende renter til og med datoen for instituttets konkurs.
Hvis en konto har to kontohavere, f.eks. et ægtepar, så dækkes kontoen med op til 200.000 euro, idet hver kontohaver dækkes med 100.000 euro.
Det skriver Mybanker i sit nyhedsbrev.
Du kan læse mere om den nye dækning på Mybanker.dk eller på garantifondens hjemmeside, hvor du også kan finde et link til en oversigt over de pengeinstitutter, der er tilsluttet ordningen.
Det er muligvis lidt besværligt at skulle til at have sine penge fordelt på flere pengeinstitutter, men det er en tvingende nødvendighed, hvis man som indskyder vil være helt sikker på, at ens indskud er 100% sikret i tilfælde af, at ens pengeinstitut går konkurs.
Mybanker har udviklet et system - Mybanker.biz - som blandt andet gør det muligt at sprede indskud til flere pengeinstitutter på en meget enkel måde.