Forelsket? Få styr på papirerne mens I er enige

Advokater får ofte ry for at være uromantiske og uden sans for de virkelige værdier i livet. Med risiko for at bekræfte fordommen, vil jeg nu fortælle en historie om, hvorfor man skal huske at få lavet gode aftaler i forhold til økonomien omkring bolig, mens man er gode venner.

Et par flytter sammen
En kvinde og en mand i en moden alder møder hinanden. De er dybt forelskede og ønsker at flytte sammen. Hun har et dejligt hus i et godt kvarter. Han har også fast ejendom, men de beslutter, at de vil bo i den ejendom, hun ejer. Han får solgt sin bolig godt, og der er efter afslutningen af handlen flere hundrede tusinde kroner på hans konto. De glæder sig til at flytte sammen og beslutter at gifte sig.

Da de er blevet gift, taler de med deres bank. Bankrådgiveren gør opmærksom på, at de mange penge på hans konto nærmest ikke giver noget renteafkast, så længe de betaler renter på lånet i huset. Rådet lyder, at det er bedre at indbetale ekstraordinært meget af på boliglånet.

Parret beslutter - for de er jo gift - at manden skal indfri en del af lånet med pant i hendes hus med midlerne fra hans hussalg. De tænker ikke på, om han skal købe sig ind i hendes hus, om hun skal låne pengene af ham, eller have beløbet som gave.

Ægtepagten skal tinglyses
En gave på flere hundrede tusinde kroner mellem ægtefæller kræver gaveægtepagt for at være gyldig, og gaveægtepagten skal tinglyses. Hvis ikke der er en tinglyst ægtepagt, kan både giveren, giverens kreditorer og arvinger anlægge sag mod modtageren og få gaven erklæret ugyldig. Det kan ske mange år efter gaven er givet.

Hvis der er givet en gave, der kræver ægtepagt, gælder der regler i konkursloven om, at selv om der er en ægtepagt i forbindelse med gaven, kan giverens kreditorer kræve gaven omstødt, og pengene tilbagebetalt inden for visse tidsfrister, hvis giveren går konkurs.

Er der tale om et lån, bør man udarbejde et gældsbrev - også mellem ægtefæller - så parterne er enige om, hvor mange penge, den ene låner af den anden, hvornår de skal betales tilbage, og om der skal betales renter.

Gave eller lån?
Hvis meningen var, at de skulle eje huset sammen, og pengene var betaling for at blive medejer, skal der udarbejdes en overdragelsesaftale mellem dem om vilkår, andel og pris. Og andelen skal tinglyses.

Tinglysningsafgiften kan i den situation synes høj, da der både skal betales grundafgiften på 1.660 kroner, men også den værdiafhængige afgift på 0,6 procent af overdragelsessummen.

Det er vigtigt at tale om, hvordan man vil gribe sagen an. Er det en gave til den nye ægtefælle, er det et lån, fordi man alligevel ikke rigtig får noget i rente i banken, og så får en bedre økonomisk hverdag? Eller ønsker man at blive medejer af huset, fordi man så også får andel i forøgelse af friværdien ved afvikling på lån eller prisstigninger?

Selv om det kan virke uromantisk at tale praktikaliteter midt i forelskelsen, så tal med en advokat, der ved noget om familieret og fast ejendom, så I får lavet den bedst mulige løsning.