Foreningen af Registrerede Revisorer kæmper for studerende
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) har siden august 1995 søgt at opnå en løsning, der vil forhindre op til tre års dobbeltstudier for revisorstuderende på landets handelshøjskoler, efter at revisoruddannelserne er blevet nedlagt på handelshøjskolerne. FRR har derfor ved foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg i dag presset på for en hurtig løsning på sagen, oplyser de i en pressemeddelelse.
Ifølge FRR, kan undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) hurtigt løse konflikten, ved at give de studerende der er blevet bragt i en urimelig og uholdbar situation en ekstraordinær mulighed for at overføre allerede overståede fag.