Forkølet økonomi: Indisk eksport falder
Indiens fremadstormende økonomi er ved at miste pusten.
Det bekræftes af nye tal, der viser, at inderne sender færre varer til udlandet end tidligere - eksporten faldt med 5,45 procent i juni sammenlignet med samme måned sidste år.
Det skyldes den forkølede verdensøkonomi, som fortsat belastes af følgevirkningerne af finanskrise, recession og den europæiske gældskrise.
Nedgangen i den indiske eksport er det andet månedlige fald i træk.
Indien, som især eksporterer til USA og EU, er Asiens tredjestørste økonomi efter Kina og Japan.
/ritzau/dpa
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk