Forløb af generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S

Udgivet den 22-04-2024  |  kl. 16:37  |  

Selskabsmeddelelse nr. 7/2024 22. april 2024

Danske Andelskassers Bank A/S har mandag den 22. april 2024 afholdt sin ordinære generalforsamling.

Generalforsamlingen blev afholdt i bankens lokaler på Baneskellet 1 i Hammershøj og i henhold til den annoncerede dagsorden.

1. Valg af dirigent
Michael Vilhelm Nielsen, advokat hos Moalem Weitemeyer Advokatpartnerskab, blev valgt til dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsesformand Anders Hestbech aflagde beretning på vegne af bestyrelsen. Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

3. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse
Administrerende direktør Jan Pedersen fremlagde årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning. Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen.

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab
Generalforsamlingen godkendte, at banken udbetaler udbytte på 30 % af årets resultat svarende til DKK 83.800.000 hvilket er DKK 0,37 pr. aktie.

5. Fremlæggelse af vederlagsrapport til vejledende afstemning
Dirigenten fremlagde hovedelementerne i vederlagsrapporten og generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten.

6. Beslutning om vederlag
Bestyrelsens forslag om uændret vederlag til bestyrelsesmedlemmer samt udvalgsmedlemmer blev godkendt.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen havde forud for indkaldelse til generalforsamling fastsat antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer til 6.

Bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt for 2 år:

Flemming Jul JensenTommy Skov Kristensen H.C. Krogh

Poul Erik Weber genopstillede ikke til bestyrelsen.  

8. Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som ekstern revisor.

9. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer

Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier blev vedtaget af generalforsamlingen.

Forslaget lød som følger: "Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen indtil den 22.april 2029 er bemyndiget til at lade banken erhverve egne aktier med et pålydende på indtil 10% af aktiekapitalen. Købskursen for de pågældende aktier må ikke afvige mere end 10% fra den ved erhvervelsen noterede kurs på NASDAQ OMX Copenhagen A/S."

Der var ikke kommet yderligere forslag.

I forlængelse af generalforsamlingen blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Anders Hestbech som bestyrelsesformand og Klaus Moltesen Ravn som næstformand.

Kontaktinformation

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til kommunikations- og marketingschef Mette Bernt på telefon 51 87 87 12 eller mail meb@andelskassen.dk

Vedhæftet fil

07-2024 Selskabsmeddelelse - Forløb af generalforsamling i Danske Andelskassers Bank 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Noble vil forlade børsen i København og forventer sidste handelsdag i december
17:50 Europa/lukning: Markedet vendte rundt efter besøg i laveste niveau i tre måneder
17:33 Myndigheder skifter mening og anbefaler middel mod Alzheimer - aktie stiger
17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud