Forløb af ordinær generalforsamling.

Udgivet den 25-04-2019  |  kl. 16:30  |  

Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                 

 

Silkeborg, den 25. april 2019
Fondsbørsmeddelelse nr. 4 / 2018
  

Vedr.:           Forløb af ordinær generalforsamling. 

Silkeborg IF Invest A/S har torsdag den 25. april 2019 afholdt ordinær generalforsamling.
Dagsordenen var følgende:  

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsrapport med årsberetning og revisionspåtegning.

3. Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i
    henhold til den godkendte årsrapport.

4. Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.

5. Valg af bestyrelse.

6. Valg af 1 revisor, som skal være statsautoriseret.

7. Eventuelt.

   

Bestyrelsens formand Henrik H. Lyhne bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen som dirigent havde udpeget advokat Tage E. Svendsen.   

Dirigenten takkede for udpegningen og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Der var fremmødt 159 stemmeberettigede aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 47,7% af stemmerne svarende til 47.049.530 kr. af selskabskapitalen.
  

Ad 1.      Bestyrelsesformand for Silkeborg IF Invest A/S, Henrik Lyhne, gennemgik bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Der fremkom enkelte spørgsmål til bestyrelsens beretning som ledelsen besvarende.
Beretningen blev taget til efterretning.  

Ad 2.      Økonomidirektør i Silkeborg IF Invest A/S, Claus Christensen, gennemgik årsrapporten, herunder årsberetning og revisionspåtegning.  

Der fremkom enkelte spørgsmål til årsrapporten som ledelsen besvarende.

Ad 3.      Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2018. 

Ad 4.      Der var ingen forslag fra kapitalejere eller bestyrelsen til behandling. 

Ad 5.      Som medlemmer af bestyrelsen valgtes:

Henrik H. Lyhne, Jesper Svenningsen, Søren Lysholt Hansen, Poul Konrad Beck og Majbritt Mikkelsen. Herudover havde Silkeborg Idrætsforening af 1917 udpeget hovedformand
Poul Hansen til bestyrelsen.  

Ad 6.      Som revisor valgtes:

Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 

Ad 7.      Ingen bemærkninger. 
  

Bestyrelsen blev efterfølgende konstitueret med Henrik H. Lyhne som formand og Poul Konrad Beck som næstformand.
  

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S

Kent V. Madsen                   Claus Christensen
Adm. direktør                      Økonomidirektør

Vedhæftet fil

4. Forløb af ordinær generalforsamling (20190425)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk