Forløb af ordinær generalforsamling i SP Group A/S den 27. april 2017
5471 Søndersø, 2017-04-27 16:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- SP Group A/S har den 27. april 2017 afholdt ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen fandt sted i henhold til den annoncerede dagsorden.
Bestyrelsen udpegede Advokat Henrik Ottosen til dirigent. Herefter aflagde Formanden, Niels Kr. Agner, beretning. Administrerende direktør Frank Gad fremlagde selskabets årsrapport. Årsrapporten blev godkendt. Der udbetales et udbytte på DKK 6,00 pr. aktie.
Bestyrelsens forslag om de annoncerede ændringer af vedtægterne blev godkendt.
Bestyrelsesmedlemmerne Niels Kr. Agner, Erik P. Holm, Hans W. Schur og Hans-Henrik Eriksen blev alle genvalgt.
Erik Christensen ønskede ikke genvalg.
Bente Overgaard blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.
Bente Overgaard er cand. scient. pol. og har stor indsigt i virksomhedsledelse, IT og finansielle forhold efter mere end 25 års ansættelse i Nykredit, senest som Koncerndirektør.
Bente Overgaards øvrige ledelseshverv er: Fagchef på CBS Executive, Bestyrelsesuddannelserne til bank, pension og forsikring. Partner i Flensby & Partners. Finansiel Stabilitet (BM), Den Danske Naturfond (NF), Royal Arena CPH (BM) og Øresundsinstituttet (BM).
Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR nr. 30 70 02 28, blev genvalgt som revisorer.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels Kr. Agner som formand og Erik P. Holm som næstformand.
Vedhæftede filer:
Meddelelse nr. 30 - Forløb af GF - 27 04 17.pdf