Fra i dag kan du ændre din årsopgørelse

Udgivet den 12-03-2009  |  kl. 10:13  |  

Fra i dag den 12. marts ligger årsopgørelsen klar i Skattemappen på skat.dk for fire millioner danskere.

- De fleste borgere har ikke noget at selvangive, da SKAT efterhånden får de fleste oplysninger automatisk. Men derfor skal man alligevel kontrollere tallene og oplyse hvis man har ændringer eller tilføjelser. Det gælder blandt andet oplysninger om kørselsfradrag, aktieavancer og lejeindtægter, forklarer Klaus Østergård Jensen, der er kontorchef i SKAT.

Som noget nyt skal man fra i år ikke længere selv oplyse gaver eller løbende ydelser til godkendte velgørende foreninger. Fradraget vil automatisk fremgå af årsopgørelsen. I Skattemappen kan man se de indberettede gaveoplysninger.

Hvis man ændrer årsopgørelsen, vil der blive dannet en ny årsopgørelse med det samme. Og den vil også blive lagt i Skattemappen. Som noget nyt vil man i år de første ti dage blive spurgt, om man stadig ønsker at få årsopgørelsen sendt med posten, når man har set årsopgørelsen digitalt.

- Man kan roligt sige nej til at få sendt årsopgørelsen med posten. Den årsopgørelse, der ligger digitalt i Skattemappen, er identisk med den man kan vælge at få med posten. Hvis man har brug for at få den på skrift, kan man bare printe den ud, forklarer Klaus Østergård Jensen.

Årsopgørelsen udsendes med posten i perioden 25.marts til 22. april.

Hvis man ingen ændringer eller tilføjelser har, behøver man ikke at gøre mere og en eventuel overskydende skat vil automatisk blive udbetalt den 16. marts på borgerens NemKonto. Har man derimod ændringer eller tilføjelser, kan de oplyses til SKAT ved at i indtaste oplysningerne via TastSelv på skat.dk

Oplysningskortet sendes til de cirka en million borgere, som SKAT erfaringsmæssigt ved har noget at selvangive. Fristen for at oplyse ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen er 3. maj 2009.

Hvis man har en udvidet selvangivelse, en selvangivelse for begrænset skattepligtig eller er gift med en person med disse selvangivelser, kan man ikke se årsopgørelsen i Skattemappen. Man vil i stedet kunne se en servicemeddelelse.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab