Frankrig var Tysklands vigtigste handelspartner i 1998

Udgivet den 11-03-1999  |  kl. 10:14  |  

København--11. marts--NetPosten--Frankrig var ifølge tal fra Tysklands statistiske kontor Tysklands vigtigste handelspartner i 1998.

Statistikkontoret i Wiesbaden meddelte torsdag, at der blev indført tyske varer i Frankrig til en værdi af 105,8 mia. DM. Tyskland importerede selv varer fra Frankrig for ialt 90,1 mia. DM.

I forhold til 1997 er eksporten til Frankrig steget med 12,0 pct., og importen fra Frankrig er steget med 11,2 pct. Tysklands handel med Frankrig udgjorde i 1998 11,1 pct. af landets samlede udenrigshandel.

Udgivet af: NPinvestordk