Fransk industriminister formildet af GE-løfter om Alstom

Udgivet den 28-05-2014  |  kl. 16:27  |  

Kæmpekoncernen General Electrics bud på energidivisionen af det franske industrikonglomerat Alstom er tilsyneladende blevet lidt mere spiseligt for den franske regering.

Den franske industriminister, Arnaud Montebourg, siger i hvert fald ifølge Bloomberg News, at GE nu har bedre forslag til, hvordan det vil overtage det franske selskabs energiaktiviteter.

Montebourg siger ifølge Bloomberg i en tale til underhuset i det franske parlament, Nationalforsamlingen, at regeringen vil studere købstilbuddet fra GE nærmere.

Udmeldingen kommer efter, at GE på et møde med den franske præsident, Francois Hollande, ifølge flere medier skulle have lovet at skabe 1000 nye industriarbejdspladser i Frankrig.

Rygterne om den mulige milliardhandel begyndte at florere i april og sendte straks Alstoms aktiekurs til himmels. Senere meldte også Siemens sig i kampen om Alstoms energiaktiviteter. Montebourg siger ifølge Bloomberg, at regeringen også vil overveje et eventuelt kommende bud fra Siemens.

Det første bud fra GE lød på 12,35 mia. euro, men det var ikke nok for den franske regering, der frygter for hvad der vil ske med franske arbejdspladser.

Og regeringen tøvede ikke med at skride til handling. Selvsamme Arnaud Montebourg underskrev prompte et dekret, der forhindrede overtagelse.

- Alstom ville være blevet fortæret af GE inden for 72 timer, hvis vi ikke var skredet ind, siger Montebourg ifølge Bloomberg i sin tale til Nationalforsamlingen.

Siden dekretet har GE garneret sit købstilbud med alskens løfter for at komme i kridthuset.

Selskabet skulle blandt andet være parat til at gå på kompromis på områder som adgang til teknologi, delvist fransk ejerskab og sikkerhed om fremtidig beskæftigelse, hvilket skal lette bekymringerne over at afgive størstedelen af virksomheden til en udenlandsk køber.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts
17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne