Fransk it-selskab styrer mod laveste niveau i 30 år efter topchefskifte - børshus bekymret

Udgivet den 04-10-2023  |  kl. 13:25  |  

Det franske it-selskab Atos falder til bunds på det europæiske marked onsdag, efter at selskabet har sat navn på en ny administrerende direktør i forbindelse med en større ledelsesrokade.

Og det er - sammen med pessimisme omkring resultaterne for tredje kvartal - bekymrende signaler, vurderer finanshuset Oddo BHF ifølge Bloomberg News.

Aktien falder med 5,0 pct. til 6,014 og er dermed på vej mod det laveste lukkeniveau siden 1993, skriver nyhedsbureauet.

Atos har peget på Yves Bernaert som ny topchef og frontfigur for den turnaround, som selskabet står over for.

Den omfatter blandt andet et frasalg af it-outsourcing-forretningen, mens resten - der omfatter supercomputerafdelingen og afdelingen for cybersikkerhed, der vil fortsætte som børsnoteret under navnet Eviden.

Og her risikerer svigtende resultater at stikke en kæp i hjulet på en nødvendig kapitalrejsning, vurderer Oddo BHF ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder